Rejser og udstyr i ordentlig kvalitet

 

Dit lokale dykkerbureau for dykkeroplevelser i hele verden

SCAN DIVE

SCANDIVANISK DYKKER BUREAU

Dykker oplevelser i Norge

I 1908 blev elven som gik gennem Nordangsdalen på

Vestlandet spærret af et skred. Landsbyen som lå der

blev oversvømmet, og Lygnstøylsvatnet blev til. I dag

kan man svømme over stengærder, huse, veje, broer

og gamle træer.

- Lygnstøylsvatnet er unikt i verdenssammenhæng.

Det må være et af de mest specielle steder at dykke

i hele Norge, siger Christian Skauge, redaktør i

bladet Dykking. -  Når det er sagt, har Norge mange smukke og interessante områder for dykning, noget et stadig stigende antal dykkere opdager. Når du dykker i Norge føler du dig mere som en ægte opdager, og mindre som en undervandsturist. Dykning i Norge er akkurat det som skal til for at få adrenalinet til at pumpe.

Christian forklarer at vandet i Norge er klarere og mere spændende end mange tror. - Du kan vælge mellem strømdykning, vægdykning, vragdykning og meget andet.

 

Og det slutter ikke der: Natdykning og dykning i tangskove står også på menuen. Hvis du søger den ultimate oplevelse må du tage til Lofoten, hvor du har mulighed for at dykke med spækhuggere i vintersæsonen.

Kyststrømmene rundt om øerne og fjordene i Norge pumper næringsrigt atlanterhavsvand ind. Dette giver en spændende undervandsverden af tangskov, koralrev og store fiskestimer.

 

Kontakt os med en email med information om hvor du vil dykke og evt. hvilke vrag du ønsker:

Der er generelt ture til de fleste vrag hver uge hele sommerperioden.

Love og regler for dykning i Norge, er:

Generelt kan man dykke over alt i Norge.

Eneste undtagelse er i militære områder og ved fiskeopdræt. Militære områder er næsten altid mærkede, både på stedet og på kort.

Man skal have en speciel tilladelse fra havnemyndighederne, for at dykke i havneområder.

Hvis du ønsker at udforske skibsvrag, skal du huske den gyldne regel: kigge, men ikke røre. Hvis du opdager et nyt vrag, skal du markere stedet, og informere nærmeste politistation eller maritime museum. Dette gælder ikke kun skibsvrag, men også alle andre objekter man finder under vand.

De norske myndigheder har nedlagt forbud mod at fiske hummer med andre redskaber end almindelige redskaber som fiskere burger for fangst af hummer. Derfor er det forbudt at fange hummer med hænderne eller lignende når man dykker.

Det er forbudt at fange ferskvands rejer.

At fiske med spyd er tilladt, men med restriktioner. Det vil sige, at det er forbudt at anvende enhver form for kunstigt lys, eller at fiske laks. Det understreges også at spyd og harpuner regnes som våben, og derfor skal behandles som et våben. Det vil sige at våbenet kun må været ladet og anvendes under vand. 

Dykkere må gerne fange krabber, så længe de måler mindst 13 centimeter over ryggen.

I Norge er det internationale flag “A” (hvidt og blåt flag med split) godkendt som indikator for dykning. På grund af de mange båder, er det vigtigt at dykkere markerer klart og tydeligt, at der dykkes i området. 

Politiet og andre officielle personer har ret til at inspicere og, i værste tilfælde beslaglægge udstyr, hvis en dykker har anvendt udstyret ulovligt. Dette gælder ikke blot udstyr som er stjålet eller anvendes ulovligt, men også udstyr som anvendes med dette formål. De samme regler gælder for ulovligt fiskeri.

Område    Steder   Liveaboard